BØRNEVACCINATIONER

Det danske børnevaccinationsprogram:

3 mdr : Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hip1 og Pneumokok. Tid ved sygeplejerske.
5 mdr : Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hip1 og Pneumokok. Tid ved læge og der foretages børneundersøgelse samtidigt.
12 mdr: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hip1 og Pneumokok. Tid  ved læge og der foretages børneundersøgelse samtidigt.
15 mdr: MFR 1. Tid bestilles ved sygeplejerske.
4 år:    MFR 2. Tid bestilles ved sygeplejerske.
5 år:    Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination. Tid ved læge og der foretages børneundersøgelse samtidigt
12 år:  HPV 1 og 2 til piger. Tid ved sygeplejerske.

Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.

Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.

Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn.

Polio, der kan medføre blivende lammelser.

Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.


Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis.

Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.

Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.

Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.

Livmoderhalskræft (Human papillomavirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.